Velkommen i Stemme-stuen

Privatpraktiserende talepædagog

Stemme-stuen tilbyder specialiseret undervisning og stemmetræning til unge og voksne med stemmevanskeligheder.

Stemmen er forbundet med vores personlighed og identitet. Stemmen fortæller, hvordan vi har det.

– Birgit Dinesen

Velkommen i Stemme-stuen

Privatpraktiserende talepædagog

Stemme-stuen tilbyder specialiseret undervisning og stemmetræning til unge og voksne med stemmevanskeligheder.

Stemmen er forbundet med vores personlighed og identitet. Stemmen fortæller, hvordan vi har det.

– Birgit Dinesen

Birgit Dinesen

Hvad er en stemme-vanskelighed?

Symptomerne på stemmevanskeligheder kan være overbelastning eller forkert brug af stemmen, hæshed konstant eller i perioder, stemmesvigt/afoni, hævelser/knuder på stemmebåndet, rømmetrang, fornemmelse af klump i halsen, vejrtrækningsproblemer, muskelspændinger i skulder, halsregion, kæber mm eller senfølger af Covid 19.

Alt sammen tilstande, der hindrer dig i at kommunikere frit.

Corona

Hæshed og rømme-trang: Under og efter smitte med Covid 19 kan stemmen blive hæs og knirkende. Stemmen kan også opleves som dybere end normalt.

Rømmen: Prøv at rømme dig så lidt som muligt. Når man rømmer sig meget, irriteres slimhinderne omkring stemmebåndene, og man føler behov for at rømme sig igen. Så en ond cirkel kan dannes.

Bemærk: Det forventes, at der før undervisning og behandling er foretaget en undersøgelse hos Øre-Næse-Halslæge.

Covid 19: De til enhver tid gældende restriktioner følges.

Hvordan foregår det?

Stemmeundervisningen foregår i sessioner a’ 45 minutter med gennemgang af øvelser i et trygt og hjemligt miljø. Det er en god ide løbende at optage sig selv på mobil eller tablet, så man kan træne de sommetider ”underlige” øvelser hjemme mellem hver undervisningsgang.

Man kan derved også følge sin stemmes udvikling i perioden.

Der lægges gennem hele forløbet vægt på den gode vejrtrækning bug-åndedrættet, der støttes af mellemgulvet (diafragma) og bugmuskulaturen.

Gennem forbedret stemmeteknik

– kan man mindske stemme-stress, og man bliver i stand til at styre stemmen i næsten alle situationer.

Lær at forbedre din stemmeteknik – kontakt mig

Workshops

Jeg kan tilbyde en lille stemme-workshop for mindre grupper af personer, der til dagligt er afhængige af en stærk og robust stemme som deres arbejdsredskab.

Stemmen skal holde hele livet, og der vil derfor være fokus på:

  1. Fornuftig brug af stemmen
  2. God vejrtrækning
  3. Kontakt til støtten/mellemgulvet
  4. Øget opmærksomhed på faresignaler
  5. Lidt i værktøjskassen til at reparere med, når det ER gået galt (fx fonation-i-rør)
  6. Lidt sjov med praktiske øvelser
Kontakt mig for mere info om workshops